Marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet finder det sidste af de forliste krigsskibe fra ’Slaget i Femern Bælt’ i 1644
Skibet, man ikke troede skulle genfindes, fra slaget som Christian 4. helst ville glemme.
En kølig oktoberdag i 1644 led den danske flåde et sviende nederlag i Femern Bælt syd for Lolland. Fjenden var en overlegen svensk-nederlandsk flåde.
Da kanonrøgen lagde sig efter slaget, havde øverstbefalende over den danske flåde, Pors Mund, ikke bare mistet sit eget liv, men også 15 ud af de 17 danske skibe.
Sammen med krudtrøgen lagde der sig – i Danmark – også et glemslens slør over begivenhederne i Femern Bælt den 13. oktober 1644. Ydmygelsen var total. Den svensk-nederlandske flåde havde sænket to danske skibe og erobret hele 10, mens det kun lykkedes danskerne at sænke et enkelt nederlandsk fartøj. Kun to danske orlogsskibe nåede tilbage til København, og tre mindre fartøjer, der lå strandet på Lollands kyst efter slaget, blev bjærget af lokale.
Lindormen og Swarte Arent – to af søslagets tre forlis genfundet i 2012
I forbindelse med arkæologiske havbundsundersøgelser forud for etableringen af Femern Bælt-tunnelen mellem Danmark og Tyskland, fandt og undersøgte marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet i 2012 to velbevarede skibsvrag. Undersøgelser af skibene har vist, at der er tale om det danske orlogsskib Lindormen og det nederlandske, armerede handelsfartøj Swarte Arent, der begge sank under søslaget i oktober 1644. Skibene var sensationelt velbevarede på deres positioner på 24 meters vanddybde midt i Bæltet, og talrige, sjældne genstande blev bjerget fra disse to skibsvrag, herunder naturligvis kanoner og kugler, men også overraskende fund, som en skibskiste og kabyssens kogekar.
Undersøgelserne i 2012 resulterede ikke i fundet af det sidste, forliste krigsskib, og arkæologerne måtte affinde sig med, at skibet nok var tabt for altid.
Det sidste skibsvrag fra slaget i Femern måske fundet
Vikingeskibsmuseets marinarkæologer vendte i forsommeren 2020 tilbage til Femern Bælt, denne gang for at undersøge et lavvandet område vest for Rødbyhavn, hvor der i forbindelse med tunnelbyggeriet skal etableres nye landområder ud for Lollands sydkyst. Undersøgelserne blev foretaget med såkaldt 'side scan sonar' kortlægning af havbunden, hvor arkæologerne systematisk oversejler havbunden og dermed får et billede af, hvad der gemmer sig under havets overflade. Særligt tre områder tæt ved kysten ud for Lalandia fangede arkæologernes interesse, og dykkere blev sendt i vandet for at undersøge fundstederne nærmere.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Film: Marinarkæologer undersøger det nyfundne skibsvrag
Stumper af itusprængte bronzekanoner glimtede som guld
Det første syn, der mødte marinarkæologerne, var en 31x7 meter oval bunke af sten, tæt bevokset med tang og alger. Ved nærmere eftersyn dukkede kraftigt skibstømmer frem under bunken af det, der ikke kan være andet, end ballaststenen fra et fartøj af en betragtelig størrelse. Mellem sten og alger skimtedes skibets tætlagte spanter og tomme-tykke klædningsplanker.
Trods den massive størrelse på skibsvraget, var det et helt andet syn, der gjorde størst indtryk på dykkerne. På det lave vand fik forsommersolen, der strålede ned gennem vandoverfladen, snesevis af itusprængte og smeltede stumper af bronzekanoner til at skinne og glimte som guld mellem de forkullede vragdele. Og netop fundet af resterne af bronzekanonerne er et stærkt bevis: Det må være et orlogsskib, som marinarkæologerne nu har fundet – formodentlig det sidste af de tre forliste skibe fra ’Slaget i Femern Bælt’ 13. oktober 1644.
På bare 5 uger skal arkæologerne aftvinge skibsvraget sine hemmeligheder
Skibsvraget ligger på ganske lav vanddybde – bare 3,5 meter – og ganske tæt på Lollands sydkyst.
Netop i disse dage arbejder marinarkæologerne på at opmåle og indsamle data og genstande fra skibsvraget, inden det tildækkes med sand, og for evigt indlejres i den nye strandpark, der skal etableres på stedet.
Det kaldes in situ bevaring, når skibet ikke skal bjerges, men bevares på sit fundsted for eftertiden.
Derfor er dykkernes dokumentationsarbejde så vigtigt, for det er alene deres undervandsopmålinger, film, fotos - og de løse genstande, der ikke vil kunne tåle opbevaring på stedet - der vil være tilgængelige for forskerne, når historien om 1600-tallets orlogsskibe skal beriges med informationer fra dette skibsfund.
Sprængte kanoner og klumper af smeltet bronze
Der er ingen tvivl om, at det fundne fartøj har gennemgået en voldsom og ødelæggende brand. Flere steder i vraget ses fragmenter af bronzekanoner - enkelte ret velbevarede – formodentlig sprængte og områder med smeltede klumper af bronze. Findestederne for de smeltede bronzeklumper afspejler kanonernes oprindelige placering i skibet og netop placeringen og antallet af bronzekanoner er en vigtig ledetråd, når skibsvraget skal identificeres. Arkæologerne har også fundet rester af skibets ammunition: Kanonkugler i indtil videre 4 forskellige kalibre.
En regnepenning fra Nürnberg – en ’mønt’ til at regne med romertal
Marinarkæologerne har også fundet flere usædvanlige mindre genstande. Mest bemærkelsesværdigt er fundet af en såkaldt regnepenning. Den møntlignende messingskive har en størrelse, som en nutidig femmer og kan ved første øjekast ligne en mønt. Regnepenninge – en slags jetoner - blev brugt sammen med et regnebræt, og gjorde det muligt at regne med romertal på en hurtig og let måde. Jetonen er fremstillet i den sydtyske by Nürnberg og er smukt præget med et motiv af Louis XIII af Frankrig. Netop denne type regnepenning blev fremstillet i perioden 1610 – 1643.
Skibets tømmer indeholder svar på vigtige spørgsmål
Et af de første spørgsmål, man stiller en arkæolog, er ”Hvor gammelt er det?” og måske også ”Hvor kommer det fra?”. Arkæolog Aoife Daly fra dendro.dk har gennemført en foreløbig datering af skibets tømmer. Dateringsmetoden baserer sig på en undersøgelse af skibstømmerets årringsmønster og har vist, at tømmeret til skibets køl er fældet efter 1572 og med al sandsynlighed i Norge.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Er det orlogsskibet Delmenhorst?
Øjenvidneberetningerne fra ’Slaget i Femern Bælt’ i oktober 1644 beretter samstemmende om tre sunkne skibe: Lindormen, et dansk orlogsfartøj og det nederlandske, armerede fartøj Swarte Arent, der begge blev undersøgt i 2012, samt det danske orlogsskib, Delmenhorst, som der hidtil ikke er gjort rede for.
Placeringen af det forkullede skibsvrag og de sprængte bronze kanoner passer forbavsende godt på beretningerne fra slaget.
Delmenhorst blev ifølge beretningerne sat på grund af besætningen ud for Lollands kyst for at søge i dækning inden for skudradius fra et landbatteri ved indsejlingen til Rødby Fjord. Da de svenske skibe dermed ikke kunne komme inden for skudvidde, uden selv at blive ramt af kuglerne fra skanserne, valgte de en anden taktik, der skulle forhindre, at skibet forblev på danske hænder. Et mindre fartøj – Lilla Delfin – blev anvendt, som en såkaldt brander. Lilla Delfin blev antændt og sendt afsted mod fjenden, som en stor, flydende brandbombe. Da Delmenhorst jo lå fast på grunden, var skibets skæbne nu afgjort; det brød i brand, krudtet ombord antændtes og skibet udbrændte.
En sort dag i flådens historie
Det genfundne skib er ikke alene et vidne om den sorteste dag i flådens historie. Skibet indeholder store mængder af viden om en periode i skibsbyggeriet, hvor skibstegninger var i deres spæde vorden og modelbyggeriet endnu ikke var en del af konstruktionsarbejdet. Skibet er bygget i en overgangsperiode, hvor man så at sige går fra skibsbygning til skibskonstruktion, og hvor vores viden om skibene i højere grad er afhængig af arkæologiske skibsfund.
Magthaverne skriver historien
Samtidig er skibet med til at minde os om, at det er magthaverne, der skriver historien. Historiske begivenheder kan fremhæves eller glemmes, afhængigt af hvilken side af historien man står på. Eftermælet defineres i højere grad af måden begivenhederne huskes på, end af de faktiske begivenheder.
'Fake news' før og nu
Derfor er kortlægningen af skibet Delmenhorst vigtigt for os danskere, fordi vi via dette fund får mulighed for, at sætte spot på betydningen af den måde historien fortælles på, alt efter hvem der fortæller den.
I lyset af debatten om ’fake news’, og smædekampagner imod videnskabelige facts, er Delmenhorst en hilsen fra fortiden, der minder os om, at sandheden måske har flere facetter og afhænger af betragterens perspektiv.
Fakta om Femern Bælt-tunnelen
- Vikingeskibsmuseets arkæologiske undersøgelser i Femern Bælt finansieres af Femern Bælt-projektet.
- Femern Bælt-tunnelen bliver en 18 kilometer lang sænketunnel mellem Rødbyhavn på Lolland og Puttgarden i Tyskland.
- Femern Bælt-tunnelen bliver den længste sænketunnel i verden med dobbeltsporet motorvej med nødspor i hver retning og dobbeltsporet fuldt elektrificeret jernbane.
- Tunnelen forventes at åbne i 2029 med en jernbane bygget til 200 km/t og en motorvej bygget til 110 km/t. Det vil tage 7 minutter at køre igennem tunnelen i tog og 10 minutter i bil.
Heltedyrkelse af kongemagten: ”Kong Kristian stod ved højen mast”
Inden Delmenhorst endte som et udbrændt skibsvrag, havde skibet været vidt omkring. Skibet nåede hele to gange i løbet af sin tjenestetid til Spanien og opbragte i en periode fribyttere ud for Trondheim. Skibet var også i aktiv krigstjeneste og deltog i 1644 i hele tre søslag: Foruden i ’Slaget i Femern Bælt’ deltog skibet også i ’Slaget i Lister Dyb’ og i det måske mest berømte af alle danske søslag ’Slaget på Kolberger Heide’.
Det er under dette voldsomme og blodige slag mellem den dansk-norske fællesflåde på den ene side og den svenske flåde på den anden side, at Kong Christian 4. blev ramt af sprængstykker fra en granat og hårdt såret i en sådan grad, at han mistede synet på højre øje. Trods sine store skader rejste Kongen sig og opfordrede til fortsat kamp.
Christian 4.'s heltemodige indsats ombord på flagskibet Trefoldigheden, blev allerede i Christian 4.’s samtid, og i de efterfølgende perioder af Enevælden, brugt til at fremhæve og dyrke en samlende og enevældig kongemagt. Det er Christian 4.’s heltedåd, der synges om i den danske royale nationalmelodi Kong Kristian stod ved højen mast og vi kender også alle Wilhelm Marstrands berømte fresko fra slaget på Kolberger Heide i Christian 4.’s kapel i Roskilde Domkirke.
Christian 4. var opmærksom på sin heltestatus, og valgte selv at gemme sit blodplettede tøj, der den dag i dag er udstillet på Rosenborg Slot. Begivenheden sætter scenen for heltefortællingen om Christian 4., som en stor strateg og dygtig søkriger, og det er stadig i dag det fremherskende billede af den berømte konge.
Slaget uden sejrherre
Søslaget på Kolberger Heide ender reelt uden nogen entydig sejrherre, trods en overlegen svensk flåde. De to flåder forbliver i kontakt henover sommeren, men i august mener danskerne, at faren er drevet over, og størstedelen af den danske flåde vender tilbage til København.
Søslaget ved Femern 13. oktober 1644
Formodningen om, at den svenske flåde har trukket sig hjem for vinteren er dog en stor fejltolkning. Den svenske flåde havde fået assistance af en nederlandsk hjælpeflåde, der var trængt ned gennem LilleBælt, og om aftenen den 11. oktober 1644 ankommer en stærkt overlegen svensk‐nederlandske flåde til farvandet omkring Femern Bælt.
Den 13. oktober 1644 stod slaget i Femern Bælt. Slaget førte til et katastrofalt nederlag for den dansk-norske fællesflåde på bare 17 skibe, der stod over for en flåde på hele 42 svensk-nederlandske skibe.
Tidligt i kampen led det svenske admiralskib Smålands Lejon så meget skade på rig og skrog, at det måtte trække sig fra slaget. Krigslykken vendte dog hurtigt, og det lykkedes for de svenske skibe Regina og Göteborg at erobre det danske admiralskib Patentia. Under angrebet blev den danske admiral Pros Mund dræbt.
Hvordan endte slaget for de tre forliste skibe i Femern Bælt?
Kaptajnen på Delmenhorst, Hans Knudsen, nægtede at overgive sit skib, trods det, at andre danske orlogsskibe var blevet erobret af fjenden.
Han valgte i stedet at sætte skibet på grund på Lollands kyst, hvor besætningen huggede hul i bunden af skibet.
Derefter forsvarede de sig mod de angribende hollændere med støtte fra kanonild fra et landbatteri.
Først da der kun var 30 usårede mænd tilbage, reddede besætningen sig i land. Fjenden kunne ikke bjerge Delmenhorst og sendte i stedet en brander imod det, så det brød i brand og blev ødelagt.
