Kanonkugler fundet sammen med det forkullede skibsvrag. Fotoet er taget af marinarkæologerne ved forundersøgelsen af skibsvraget.
Kanonkugler fundet sammen med det forkullede skibsvrag. Fotoet er taget af marinarkæologerne ved forundersøgelsen af skibsvraget.

Hvordan fandt marinarkæologerne orlogsskibet Delmenhorst?

Når man skal bygge på vand - for eksempel broer, havvindmølleparker, eller som her en tunnel - skal man først undersøge, hvilke spor af fortidens mennesker, der skjuler sig på havbunden.

Arbejdet med at bygge en tunnel under vandet mellem Lolland og den tyske ø, Femern, er i fuld gang. Allerede i 2012 gennemførte Vikingeskibsmuseet undersøgelser af det område, hvor selve tunnelen skal ligge. Her fandt marinarkæologerne de to velbevarede skibsvrag Lindormen og Swarte Arent. 

Tilbage i Femern Bælt 8 år efter udgravningen af to forliste skibe fra slaget i 1644

I forsommeren 2020 vendte arkæologerne tilbage til Femern Bælt for at undersøge havbunden i et område ud for Lollands kyst, hvor der i forbindelse med tunnelbyggeriet skal anlægges et nyt, stort landområde.

Undersøgelserne skal fastslå, om der ligger skibsvrag eller andre kulturhistoriske objekter på havbunden, så det kan afgøres, om det er genstande, der er beskyttet af museumsloven og derfor skal undersøges og eventuelt hentes op fra havbunden.

Teknik hjælper med at se under havet

For at kunne se gennem vandet fra overfladen, bruger marinarkæologer en særlig teknik, der hedder 'side scan sonar'. For at kortlægge hele området sejler marinarkæologerne hen over havbunden i tætte, systematiske linjer, og får på den måde et billede af havbundens overflade.

Firmaet bag tunnelbyggeriet, Femern A/S, har til deres eget formål også fået lavet såkaldte multibeam undersøgelser af havbunden og magnetometerdata, der viser, om der ligger metal på havbunden. Det sidste gør man, for ikke at komme til at ramme en gammel sømine. Disse opmålinger fik marinarkæologerne også adgang til, så de kunne sammenstykke et ret detaljeret billede af havbunden.

På sporet af noget stort

Særligt tre områder sprang i øjnene på arkæologerne, og disse tre områder blev udvalgt til yderligere undersøgelser ved reel dykning på stederne.

Det er altid utroligt spændende at lede efter de små spor, der fører til fundet af et skibsvrag. De første dykkerundersøgelser afslørede en del spredte skibsdele. Blandt andet fandt marinarkæologerne dele af rigningen fra et skib, en såkaldt taljeblok. Taljeblokken var i en sådan særlig udformning og kvalitet, at det tydede på, at den kom fra et militært fartøj, snarere end fra en gammel fiskekutter. 

Taljeblokken var dermed det første håndgribelige tegn på, at arkæologerne var på vej til at gøre et opsigtsvækkende fund. 

Og sporerne blev hurtigt tydeligere og tydeligere. Ved dykning på det første af de områder, arkæologerne havde markeret som interessante på 'side scan sonar' opmålingerne, var der succes: et kraftigt egespant fra et stort fartøj lå alene på bunden. Spantet måler 220 cm og er 22 cm højt og 20 cm bredt og marinarkæologerne bjærgede det for at kunne få det undersøgt nærmere, blandt andet for at få en datering. 

Allerede ved næste dyk blev vragdelene større. Her fandt marinarkæologerne større, sammenhængende stykker af et skib, blandt andet et 6 meter langt kølstykke i kraftige dimensioner. Nu var der ingen tvivl længere - vi nærmer os noget stort!

Forkullet tømmer og glitrende bronzestumper

Det største af de udvalgte områder, var også der, arkæologerne var mest sikre på, at skibet - hvis der var et - måtte ligge. På 'side scan sonar' opmålingerne kan man fornemme et 'skibsformet' område og både mutibeam og de magnetiske målinger havde også vist, at der nok var noget at komme efter.

På bare 3,7 meters vanddybde lå et stort skibsvrag. Det var tydeligt for dykkerne, at skibet er brændt inden det sank, fordi skibstømmeret er forkullet og der er kun bunden og ballaststenene tilbage af det store skib. Vraget er mindst 31 x 7 meter, og omkring vraget ligger flere skibsdele spredt rundt på havbunden.

Mellem ballaststenene og det svære skibstømmer glimtede sprængte og smeltede stykker af bronzekanoner. Det er kun orlogsskibe, der er udrustet med bronzekanoner, så nu var der ingen tvivl - skibsvraget er resterne af det sidste af de tre skibe, der forliste i Slaget i Femern Bælt i 1644, det danske orlogsskib Delmenhorst.

Taljeblokke, sprængte bronzekanoner og kanonkugler

Allerede ved forundersøgelsen fandt marinarkæologerne flere genstande, der viste, at de havde fundet et orlogsskib.

 

Løsfund af en taljeblok fra Femern Bælt. Taljeblokken havde stadig spor at det tovværk, der har siddet i den, inden skibet forliste.
Løsfund af en taljeblok fra Femern Bælt. Taljeblokken har stadig spor af det tovværk, der har siddet i den, inden skibet forliste.
Løsfund på havbunden kan ofte være ledetråde, der fører til et større fund. Taljeblokken er af en type og i en kvalitet, der viser, at her nok er tale om en rigningdel til et af flåden fartøjer.
Løsfund på havbunden kan ofte være ledetråde, der fører til et større fund. Taljeblokken er et af dem og i en kvalitet, der viser, at her er tale om en rigningsdel til et flådefartøj.
Det egentlige vragområde strækker sig over 31 x 7 meter. Vragresterne består af bunden af et stort skib, der ligger med ballaststen over. Imellem ballaststenene fandt marinarkæologerne store områder med kanonkugler.
Det egentlige vragområde strækker sig over 31 x 7 meter. Vragresterne består af bunden af et stort skib, der ligger med ballaststen over. Imellem ballaststenene fandt marinarkæologerne store områder med kanonkugler.
Der er ingen tvivl om, at fartøjet har gennemgået en voldsom og ødelæggende brand. Flere steder i vraget fandt arkæologerne fragmenter af bronzekanoner. Her ses et hængslet fænghulsdække.
Der er ingen tvivl om, at fartøjet har gennemgået en voldsom og ødelæggende brand. Flere steder i vraget fandt arkæologerne fragmenter af bronzekanoner. Her ses et hængslet fænghulsdække.
De sprængte og smeltede stykker af bronzekanoner fortæller meget tydeligt, at der må ligge en voldsom begivenhed bag skibets forlis.
De sprængte og smeltede stykker af bronzekanoner fortæller meget tydeligt, at der må ligge en voldsom begivenhed bag skibets forlis.