Sverige accepterede at indlede forhandlinger, hvilket resulterede i Freden i Brömsebro august 1645, hvor Danmark afstod Halland i 30 år (orange) Gotland, Øsel samt de norske landskaber Jämtland og Härjedalen (klar gul).
Hvad blev konsekvenserne af nederlaget i Torstenssonfejden for Danmark?
Det blev et vigtigt nordeuropæisk anliggende at få afsluttet Torstenssonfejden. De øvrige europæiske magter ønskede ikke et alt for svagt Danmark. Men der var heller ingen, der ønskede et Sverige, der sad på de danske sunde og bælter, og dermed kunne overtage Danmarks førhen så betydelige herredømme over skibstrafikken ind og ud af Østersøen.
Fredsslutning - 'Freden i Brömsebro'.
Dette førte til en mildere fredsslutning - kaldet 'Freden ved Brömsebro' - end man kunne have frygtet. Men fredsslutningerne svækkede dog den danske kongemagt betydeligt.
Omfattende tab af landområder og indtægter
Nederlandske skibe fik særstatus i forbindelse med sejlads ind og ud af Østersøen og blev helt fritaget for visitation af de helsingoranske toldere – de skulle blot fremvise ladningsdokumenter.
Toldtaksterne for al øvrig trafik gennem Øresund blev reduceret kraftigt. I perioden 1645-49 var det gennemsnitlige årlige udbytte på kun 125.000 rigsdaler mod 499.000 rigsdaler i 1641.
Danmark måtte tillige afstå øerne Øsel og Gotland, landsdelene Jämtland og Härjedalen, Halland for en 30-årig periode, samt Bremen-Verden - alt sammen til Sverige.
Svenske og nederlandske skibe blev også fritaget for at betale elbtold.