Arkæologi på 5 meter vand
Bopladsen, arkæologerne undersøger ligger på 5 meter vand og er helt særlig netop på grund af de helt exceptionelle bevaringsforhold, der gør at 8.000 år gamle, skrøbelige og sjældne genstande af organiske materiale som knogler og træ, er bevaret til i dag.
Marinarkæologerne fra Vikingeskibsmuseet arbejder fra en specielt indrettet dykkerflåde, og er udstyret med specialiseret dykkerudstyr, der gør det muligt for udgravningslederen at overvåge og styre arbejdet på bunden.