Kriger og kamp

Havhingsten fra Glendalough er et krigsskib, og vikingerne er i dag kendt især for deres krigeriske overfald i store dele af Europa. De skriftlige kilder, vi har fra vikingetiden, er næsten alle skrevet af vikingernes ofre eller deres efterkommere og er derfor ikke særlig venligt stemt overfor vikingerne. En stor del af vikingerne var ganske fredelige mennesker, men fund af våben og nedskrevne beretninger om angreb og magtkampe på bl.a. de britiske øer taler sit tydelige sprog om tidens krigerkultur.

  • Hvordan er et krigsskib udrustet og hvem skal sørge for at skaffe våben til skibet?
  • Hvorfor var der så mange pile på krigsskibene? Mon de først skal bruges på land eller skød man pile fra skib til skib?
  • På Bayeuxtapetet kan man se, at normannerne havde deres heste med. Brugte vikingerne og englænderne også heste i krig?
  • Hvilken udrustning kan en kriger fra skandinavien have med?
  • Hvilken udrustning kan en engelsk/saksisk kriger have med?
  • Hvilken udrustning kan en normannisk kriger have med?
  • Hvordan havde slaget ved Hastings set ud i dag i forhold til dengang?
  • Vurder de to hovedpersoners tropper – hvor mange våben, bueskytter osv.
  • Hvad var det politiske efterspil af Slaget ved Hastings?
  • Er der forskel på Krigernes stand og opgaver under et slag?
  • Sammenlign de forskellige sider i Kampen om England og overvej, hvilke faktorer der gjorde at kampene endte som de gjorde?
  • Tegn og karakteriser en vikingekriger?
  • Skriv en liste over de våben vikingen havde med og illustrer listen.
  • Tegn dig selv i fuld størrelse på Papir og lav dig om til en vikingekriger.
  • Lav din egen pil.
  • Skriv et skjaldekvad om et vikingeslag.
  • Lav en tegneserie om angreb på et kloster. (Find evt. inspiration i teksten om Iona).
  • Forestil dig, at du er en viking eller en af hans modstandere. Fortæl til din dagbog hvad du oplevede i kamp. (Find evt. inspiration i teksterne om Hastings, Stamford Brigde eller Clontarf.

Kriger og kamp

Denne opgave indeholder arbejdsspørgsmål, forslag til skriveopgaver, forslag til praktiske øvelser, samt værktøjsarket Vikingernes bue og pil, bl.a. med en instruktion til at lave sin egen jagtpil og rollespillet Kampen om England.

Opgaven omhandler emner som:

  • Krigsskibets udrustning
  • Vikingekrigeren og hans udrustning
  • Normanner kontra saksere/englændere
  • Vikingetiden kontra nutid
  • Kampen om England
  • Vikingerne i England

Følgende historiske steder og emner kan være med til at løse opgaven:

Brug også biblioteket og internettet til yderligere inspiration og informationssøgning. Bl.a. www.youtube.com rummer en række videoklip med vikingekampgrupper, der rekonstruerer kampelementer fra Slaget ved Hastings anno 2006.

Opgaven kan benyttes i både folkeskolen og gymnasiet, dog med en niveaudeling af spørgsmål og øvelser.

Opgaven eller dele af den kan indgå i flere forskellige emnearbejder, f.eks. Vikingernes Krigsskib, Vikingerne i England, Kampen om England, Kilder til vikingetiden, og kan derfor indgå i kombination med flere andre opgaver fra Havhingstens hjemmeside. Bl.a. Skibsbygning, Vikingerne i England, Kampen om England, Hvem skriver historien? og kildekritik og historisk metode.

Fag: Sløjd, Billedkunst, Historie, Dansk, Almen studieforberedelse.

Niveau: Folkeskolen 4. -10. klasse og gymnasiet.