Ror og vidjer

Det styrende element

I vikingetiden sad både og skibe ror i styrbord side (heraf navnet). Det gav forskellige udfordringer; den ene var rorets udformning, den anden var rorets fastgørelse til skibet.

Det hører til sjældenhederne, at skibe bliver fundet med et ror monteret, dog er de norske vikingeskibe Oseberg og Gokstad en undtagelse. Da Gislingebåden blev fundet uden ror og der er forskellige løsfund af ror fra vikingetiden, har vi endnu ikke besluttet, hvilket ror vi rekonstruere til denne nye Gislingebåd.

Sideroret var næsten lige så effektiv, som det stævnror, der blev monteret på de nordiske skibe i  middelalderen. Siderorets fastgørelse til skroget var en udfordring i den eksperimentalarkæologiske forskning, der først blev løst efter rekonstruktioner af større skibe blev bygget og sejlet med sideror. Hampetov holder ikke til rorets træk, fordi hampefibrene blev opløst af det vand, der under sejlads skyller ind på tovværket. I stedet blev birketræsvidjer testet, som rortov/vidjer. Som er som udgangspunkt et stærkt og holdbart materiale, men stiller store krav til de materialer, der bruges til fastgørelsen på skroget.