Sigtuna
Sigtuna ligger ved søen Mäleren ikke langt fra Stockholm. Den svenske konge Erik Sejrsæl byggede byen omkring år 980. Byen opnåede købstadsprivilegier i 1010. Ved vikingetidens slutning er der hele 7 kirker i og omkring byen. Sigtuna blomstrede som både kongeby, kirkeby og handelsplads i de næste 250 år.
Sigtuna menes at være den eneste by i Sverige i overgangen fra vikingetid til middelalder, perioden ca. 1000 til 1200.
Byen lignede mange andre byer i Skandinavien. De var bygget op med grunde og veje i faste størrelser. Grundene er 7-8 meter brede og 30-40 meter lange.
Alle husene i byen vender imod Stora gatan (store gade), og der er ingen arkæologiske fund af anløbsbroer ved havnen. Dette tyder på at adgangen til hovedgaden var af større betydning end adgangen til vandet.
Dette er meget lig Ribe, som også blev bygget op af lange smalle husgrunde, og også byer som Oslo og Trondheim, der ifølge den islandske sagaskriver Snorri Sturluson, blev anlagt nogenlunde samtidigt med Sigtuna, er bygget op om en hovedgade. Vender man sig mod de dansk-norske byer i England og Irland, som f.eks. York og Dublin, finder man også her det samme mønster med lange snævre jordlodder og en hovedgade
En større jordlod i midten af Sigtuna tyder på, at kongsgården lå her. I forbindelse med kongsgården lå en række mindre bygninger. Heriblandt kirken og et mønthus. I mønthuset er der fundet rester af et prøveaftryk i bly fra et møntstempel fra den svenske kong Olof Skötkonungs tid.
Kristendom i Sigtuna
Den første stenkirke bygges i slutningen af 1000-tallet og biskoppen regerede fra midten af 1000 tallet til midten af 1100 tallet. Olof Skötkonung kalder byen Situne Dei (guds by) på sine mønter, og Adam af Bremen omtaler byen som bispesæde i 1070. Man har dog også fundet grave med hedenske gravgaver i byen. Omkring byen boede der en masse hedenske stormænd og vikingehøvdinger. Byens biskop og kongen måtte, ifølge Adam af Bremen, "ikke med vold tvinge indbyggerne til at frasige sig deres tro, med mindre de selv ønsker at omvende sig til Kristus".
Gå på opdagelse i Sveriges runestensregister https://kulturbilder.wordpress.com/2013/07/17/forn-och-kulturminnen-bilder/