Køl og stævne

Drivkvasen er bygget på en plankekøl, det vil sige at kølen er bredere end den er høj.

Her er kølen færdig og slidsen til sværdet kan ses midt i kølen.

Forstævnen skæres også af en egetræsplanke. Denne planke er specielt udvalgt, fordi den havde den samme facon som stævnen skulle have, når den var færdig.

Rubanken er i brug, for at få rettet emnet helt op.

Den linie som forstævnens spundning skal følge, streges op med en tynd trækstok en slags fleksibel lineal. Så kan man let tegne krumme og jævne kurver.

Spundningen er en fals eller en udhulning i stævnen. Det er i spundningen plankerne skal passes ind og fastgøres med spiger (skibssøm).

Langs inderkanten kan spundingen antydes. Den bliver hugget dybere når plankerne passes endeligt til.  

Agterstævnen er specielt udformet og anderledes end på de gamle drivkvaser, som "kun" var bygget som sejlbåde. Denne båd skal have indlagt motor og derfor skal der gå en aksel gennem agterstævnen og der skal være plads til en propel.

Simon retter og høvler overfladen.

Skarøksen bliver brugt her for at få den rette tykkelse på stævnen, den er lidt smallere ud mod agterkanten end på agterstævnens forkant.  

Kølen og stævnene er færdige, nu skal begge stævne forbindes til kølen med knæ og bolte. 

Stævnknæet bliver fastgjort til kølen og stævnen med fire bolte. Boltene har en skive på ydersiden og et gevind på indersiden, så det kan blive spændt godt sammen.

Der skal bores et hul gennem knæ og stævn, til motorens aksel ud til propellen. Hullet skal bores midt i den lodrette flade der er i knæet.

Det forreste knæ får også fire spændbolte.  Og det bliver smurt mod råd og anden djævelskab.