Materialerne til Åledrivkvasen
"Eg på eg" hedder det i fagsproget når både bordplankerne og spanterne er fremstillet af egetræ.
Traditionelt har bådene i Danmark været bygget af forskellige træsorter. "Eg på eg", "fyr på eg" (fyrretræsplanker på egespanter) eller "lærk på eg" har dog været det mest benyttede valg, til de danske klinkbyggede brugsbåde. Vi bygger denne åledrivkvasen i "eg på eg".
Bådebyggere har altid haft forskellige meninger om og traditioner for, hvad der var bedst at bruge til bådene. En træsort kan for eksempel godt have en stor brudstyrke, men en lille bøjningsstyrke. Derfor bruges der forskellige træsorter til forskellige formål. Valget af træsort er en vurdering mellem styrke, vægt, varighed, udseende, voksemåde mm.
Hvad skal vægtes højest? Birk er for eksempel stærkere end eg, men langt mindre holdbar, derfor bruges den næsten aldrig til skibs-og bådebygning. Træsorterne til masterne har også været forskellig. Fyr, lærk, douglasgran eller rødgran, har været benyttet. Vi bruger rødgran fordi den er let og fordi vi kan få fat i gode langsomtvoksede, rette rødgraner.
Sejlene er i nyere tid blevet fremstillet af bomuld, men tilbage i tiden er hør og hamp også benyttet til sejldug. Denne båd er ikke bygget til museet, men til en privat kunde, så vi bruger moderne ClipperCanvas, det er en kunststofdug der ligner bomuldsdug og er langt mere holdbar.
Tovværket blev fremstillet af tjæret hamp fra hampeplanten eller manilla, fremstillet af bladfibre fra bananpalmen. Vi bruger kunsthamp, det ligner naturfibre og er langt mere holdbart og iøvrigt vedligeholdelsesfrit. Kunsthamp er meget mere fleksibelt end hamp og kan derfor ikke altid erstatte hampetovet.
Klik på billederne for at forstørre dem.
Bordplanker
Bordplankerne er fremstillet af egetæ. De er blevet skåret på Kagerup savværk og har ligget på lager på bådeværftet i knapt et år.
Plankerne har, efter lagring, et vandindhold på omkring 18-20%.
Plankerne blev skåret på 1" (26 mm) på savværket. ved nedtørring mister de en til to millimeter, og når de skal bruges på drivkvasen, bliver de høvlet ned til 7/8" (22 mm).
Krumtræ
Krumtræet er også nøje udvalgt egetræ. Enten har vi valgt emnerne i skoven, i kronerne på egetræerne, eller også har vi udvalgt dem på savværker og fået dem skåret op i bestemte dimentioner.
Emnerne til køl, stævne og essing fik vi lov at købe fra Gilleleje skibsværft og Havnsø bådebyggeri, som havde noget på lager.
Alt krumtræet har ligget på lager i omkring 3 år.
Vi bruger kobberklinknagler til Drivkvasen, fordi de holder bedre end jernnagler. Oprindeligt (omkring år 1900) har der være brugt galvaniserede jernnagler. I lystbådene blev der andvendt kobber, men først i 1950'erne begyndte de traditionelle bådebyggere også at bygge med kobbernagler.
Kobbernaglerne hedder 4X65, det betyder at de er 4 mm tykke og 65 mm lange.
Roer eller klinkskiver - "kært barn har mange navne". Disse kobberroer måler 19 mm i diameter.
Roer har været runde sålænge de har været maskinelt fremstillet, de sidste ca. 100-150 år. Før den tid var roerne firkantede. Arkæologerne har udgravet lange strimler fladjern med forhuggede huller i, fra vikingetiden. Disse skulle, med mejsel, hugges ud i små firkantede stykker, der så blev brugt til roer/klinkskiver.
Før det var muligt at galvanisere jern, impregnerede man mod rust ved, at at smide det varme jern i tjære. Tjæren beskyttede jernet mod rusten.
Vi bruger rustfri, syrefaste skruer i spunning og spanter under vandlinien, i stedet for galvaniske spiger som der oprindeligt var brugt.
Vi bygger jo ikke en gammel drivkvase, eller en kopi af en gammel båd - men en ny båd med udgangspunkt i en gammel. Det betyder, at den får samme udseende og samme egenskaber, men også, at vi har skiftet de galvaniske klinknagler og spiger ud med kobbernagler og rudstfri skruer, da det har en meget længere holdbarhed.
Skibsspigerne er varmgalvaniseret. I dag bliver disse såkaldte "danske skibsspiger" freemstillet i Indien fordi efterspørgslen er for lille til at producere dem i Danmark.