Tirsdag den 5. juni. Fundregistrering på mellemdækket
I det øverste lastrum på 'VINA' har arkæologerne indrettet et laboratorium til modtagelse og registrering af de genstande, der kommer op fra skibet. De bjærgede genstande skal opbevares i vand og holdes konstant fugtige mens de undersøges, for ikke at tørre ud og blive ødelagt af luften efter mere end 350 år under vandet. Alle genstande bliver registreret, beskrevet, opmålt og fotograferet inden de pakkes.