Eksperimental arkæologi
Traditionel arkæologi går ud på at bevare og udforske den materielle kulturarv. Genstande bliver udgravet, analyseret, konserveret og til sidst, udstillet på museer. Eksperimentalarkæologi tager den proces et skridt videre: Genstandene bliver rekonstrueret i fuld skala og brugt til deres oprindelige formål. På den måde, bliver vi klogere på, hvordan de blev fremstillet og brugt af folk i fortiden. Denne erfaring giver os en dybere, mere nuanceret forståelse af livet gennem tiderne.
At rekonstruere kræver et samarbejde mellem mange forskellige partnere. Arkæologer, historikere og håndværkere må arbejde sammen for at opnå det bedste resultat. Akademikere bidrager med deres viden om den udgravede genstand og dennes kulturhistoriske sammenhæng, mens håndværkere bidrager med deres praktiske kunnen og forståelse af materialer. Tilsammen kan de uddrage størst mulige viden fra de enkelte genstande, der skal rekonstrueres.
Men man får ikke kun praktisk indsigt ved gennemførelse af arkæologiske eksperimenter. Fremstilling af rekonstruktioner kan også give os indblik i udviklingen af handelsruter og netværk, teknologiske fremskridt og møder mellem forskellige kulturer. Ved at gendanne fortidens genstande kommer vi tætter på fortidens samfund, og hvordan det blev organiseret.
Maritim eksperimentalarkæologi
Et skibsfund er en kilde til en omfattende og kompleks kulturhistorisk viden, og det er vores opgave at aflæse så meget af denne viden som muligt med henblik på at opnå en større viden om det enkelte skibs konstruktion og udrustning. Endvidere udforsker vi skibets sejlegenskaber og belyser kulturhistoriske problemstillinger, der berører samspillet mellem fortidens skibe og samfund. Rekonstruktion og afprøvning i fuld størrelse indgår derfor som et vigtigt element i den samlede analyse af såvel arkæologiske, historiske, etnologiske som ikonografiske kilder til det undersøgte skibsfund.
Det konkrete produkt, rekonstruktionen, kan sammenlignes med en historisk fremstilling. Det repræsenterer ikke sandheden om, hvordan originalen eller virkeligheden så ud i alle detaljer, men det at frembringe billedet er en katalysator og et redskab for en proces, hvor der opstår nye problemstillinger og nye sammenhænge, som får os til at se og tolke kildematerialet med nye øjne.
