Det originale fund
I 1993 blev resterne af en båd fundet under drænarbejde ved Gislinge, en landsby beliggende på den inddæmmede Lammefjord. I dag er Lammefjorden et landbrugsområde, men tidligere var det et stort fjordområde, forbundet med den større Isefjord. Selvom mast og rig ikke blev fundet, var selve skroget forholdsvis intakt.
Skønt båden i århundreder lå begravet under silt og sand, var skrogets form overraskende velbevaret. Det var med det samme tydeligt, at båden stammede fra enten den sene vikingetid eller tidlige middelalder. Båden havde trappestævn og var klinkbygget af overlappende planker med spanter af egetræ, samlet med både jern- og trænagler – alt sammen typiske kendetegn for en 1000/1100-tals båd. Det blev bekræftet af årringsdateringen (dendrokronologi), der tyder på, at båden blev bygget omkring 1130.
Gislingebåden var meget slidt, da den endte sine dage på bunden af Lammefjorden. Båden sank ikke; den blev antagelig blot efterladt på lavt vand efter ca. 50 års brug.
En hverdagsbåd
Gislingebåden var en 1100-tals brugsbåd, sandsynligvis anvendt til både fiskeri og transport af mennesker og gods. Med en dybgang på kun 25 cm har båden kunnet sejle i fjordens lave vand samt på de omkringliggende vandløb. Med en længde på 7.7 meter og en bredde på 1,5 meter, havde båden en lastevne på ca. 1 ton – det svarer til fire mænd og ti får.
Båden har oprindeligt været udstyret med ca. tre par årer og et råsejl, der gjorde den til et meget fleksibelt transportmiddel. I en tid, hvor færdsel over land var langsom og besværlig, har små både som Gislingebåden, med dens mange forskellige anvendelsesmuligheder, været livsnerven på kysten.
Omfanget af slid på Gislingebåden afspejler mange års hårdt arbejde på fjorden. Revner i skroget blev lappet gentagne gange med mindre stykker af bøg – en kortsigtet løsning, som har forsinket, men ikke standset bådens forfald.
Reparationslapperne fortæller et vigtigt aspekt af Gislingebådens historie: Det var ikke et høj-status fartøj, tilhørende eliten. Det var en hverdags-båd, som repræsenterede almindelige folk i middelalderens samfund – en gruppe, der ofte bliver overset i historiske fortællinger.
Tilbage til starten
I marts 2016, besøgte projektholdet Nationalmuseets bevaringsafdeling, for at undersøge de bevarede elementer af den oprindelig Gislingebåd. Her fik vi chancen for at kigge nærmere på detaljer såsom diameter og profil af huller til nagler, og de klinkplader, som en gang havde holdt naglerne på plads, pynteprofil på bundstokkene, kølens vinkler og de finere detaljer af de trænagler, der fastholdt spanterne til skroget.
Den nærkontakt med de originale dele af båden, skaber en direkte forbindelse med de folk der byggede den for næsten 1000 år siden. Det hjælper også til at sætte bådebyggernes arbejde i kontekst: Det arbejde som rekonstruktionen af Gislingebåden indebærer, er med til at bevare den klinkbygning tradition. Et håndværk som har overlevet i mere end 1000 år, og hvis overlevelse i fremtiden bl.a. er sikret gennem rekonstruktionsprojekter som det her.
