Kanoner og international våbenhandel

Det store spørgsmål: 'Hvilket skib gemmer sig under sandet?' melder sig igen og igen. Hvis skibsvraget, som vi er ved at undersøge nu, er det Hollandske skib Svarte Arent, der gik ned den 13. oktober 1644, skulle det være bestykket med 28 kanoner. Vi har foreløbig fundet 14 jernkanoner og vi er overbeviste om, at der findes flere nede i havbunden. Kanonerne, der alle er af jern, er 2,5 - 2,7 meter lange og vejer 800 – 1.000 kilo. Der synes at være tale om to forskellige kalibre, nemlig 6-8 og 10-12 punds kanoner.

14 kanoner og masser af udstyr

Kanonerne ligger hulter til bulter og peger i alle mulige retninger. De ligger altså ikke der, hvor de har stået og allerede fra første øjeblik vi fandt vraget, kunne vi ane, at vraget måtte være kollapset, og kanonerne faldet længere ned i vraget sammen med det dæk, hvor de har været anvendt.
Til trods for dette tilsyneladende kaos, synes flere raperter, altså vognene, som kanonerne har været monteret på, at ligge tæt på kanonerne. Og ikke underligt finder vi også nogen af de mange redskaber, der har været anvendt til håndtering og brug af kanonerne: Ladestokke, viskere til at gøre kanonrøret rent med, propper til at sætte i mundingen af kanoner, når de ikke var i brug, blyplader til at lægge henover lunten, så en uheldig gnist ikke antændte kanonen i utide, elevationskiler til brug for justering af kanonens vinkel, lange håndspager, som blev brugt til at skubbe de 1000 kg tunge kanoner på plads osv. osv. Og så naturligvis det forskellige skyts, som man affyrede mod fjenden: Almindelige runde kanonkugler i forskellige størrelser og stangkugler, der synes at ligge i små bunker langs den ene af de bevarede sider, klar til brug.

Svenske kanoner på et hollandsk skib?

Man kunne jo let foranlediges til at tro, at hollandske skibe var forsynet med hollandske kanoner, danske skibe med danske kanoner, svenske med svenske osv. Og at vi derfor blot skulle bestemme, hvor kanonerne var produceret, for at få svaret på, hvilket land skibet kom fra.
Men ak nej. Så let skulle det ikke være. Vores hollandske kollega Nico Brink, som er kanonekspert fortæller, at Amsterdam var våbenhandlernes Mekka og at kanonerne i 1600-tallet blev handlet ud fra Amsterdam. Hertil indkom der masseproducerede kanoner, som derpå spredtes rundt omkring i Europa. Indtil 1630’erne kom de fleste kanoner fra England. Men omkring 1644 blev den tidligere engelske dominans af kanonmarkedet mindre og gradvist udmanøvreret af Sverige.
Særlig populær blev den svensk producerede kanon ”Finspong”, som blev fremstillet af firmaet af samme navn. Finspong var i øvrigt ejet eller delvist ejet af den driftige, hollandske købmand, storbankier og reder Louis de Geer, som havde slået sig ned i Sverige allerede i 1626.

Øresundstolden og Slaget i Femern Bælt i 1644

Østersøen var på dette tidspunkt Europas forsyningskammer af mange forskellige varer, og hollænderne stod for langt størstedelen af denne handel. Danmark levede højt på dette og indkasserede kæmpesummer via den såkaldte Øresundstold. Og den, i både Svenskernes og Hollændernes øjne, alt for høje told af de skibe, der passerede Kronborg, var direkte årsag til, at det var en fælles svensk-hollandsk flådestyrke, der tilføjede Danmark det største nederlag i flådens historie.
Holland fremstillede i øvrigt ikke selv kanoner, så kanonerne på Svarte Arent er sandsynligvis engelske eller svenske. Og mest sandsynligt svenske, da Louis de Geer havde sine fingre dybt nede i den svenske metalindustri.
Den foreløbige detailopmåling af to kanoner, synes da også at pege på, at de er svensk producerede. Men - kanonerne giver os altså ikke svar på, om vores vrag er Svarte Arent.

Vina, 26. maj 2012
Jørgen Dencker