Bådens rygrad
Stævne på bådene og skibene fra vikingetiden og perioden herefter, blev fremstillet på lidt forskellige måder, men kan dog deles op i to hoved konstruktioner; Trappestævn og Spunningsstævn. Gislingebåden er bygget med en trappestævn.
Stævnen er lavet af ét stykke. De fremstilles ved at kløve et egetræ i halvdele og i kvarte. Der går en kvartkløvning til en stævn. Først bestemmes stævnens udseende. Antallet af bord der skal løbe ind på stævnen, formen på yderkanten og bredden af stævnen hvor bordene løber ind bestemmes på forhånd. Herefter hugges ydersiden så formen bliver en forlængelse af bordene hvor de løber ind. Derefter udhules stævnen så bordene kan samles til stævnen med klinknagler.
Båden kan godt have flere bordgange end der er trapper på stævnene. På Gislingebåden er der 4 trin, men 5 bordgange.
Stævne og køl til Gislinge III
Først blev stammen gjort firkantet. Fordi forskningsdelen af Gislinge III projektet handler om selve genfortolkning af skroget, blev der besluttet at bruge moderne værktøj i et begrænset omfang – eksempelvis blev stammen til kølen groft tilskåret med kædesav – til opgaver som ikke havde en specifik værdi i forhold til forskning. Økser blev efterfølgende taget i brug til selve tilpasningen af kølen.
Gislingebådens køl var 5,6 meter lang og var t-formet i tværsnit. Kølen blev først hugget ned til sin maksimum bredde, og herefter begyndte arbejdet med at hugge de t-formede ’vinger’. Kølens øverste flade blev herefter tilpasset. Da kølen blev færdig før stævnene, blev den opbevaret i skyggen under værftets halvtag, og smurt godt ind i linolie, som beskyttelse mod solens varme.
Gislingebådens stævn
For- og agterstævn blev fremstillet fra den samme stamme, som blev brugt til at lave stævne til Gislinge II i 2015. Halv-stammen blev kløvet ned til kvarte- og derefter ottendedele.
Her kan du se skabelonerne til forstævnen på henholdsvis Gislinge II (nederste) og Gislinge III (øverste). Gislinge II’s forstævn var en anelse bredere og der er også kommet ændringer i forhold til vinklen af ’trapperne’ og den måde linjerne løber ind i stævnens øverste kant.
Når alt det øvrige materiale var fjernet, blev trapperne hugget ud. Du kan lige se forskellen i farven i træet, som er resultatet af et indgreb af Oksetungesvamp. Stævnen blev så udhulet og de karakteristiske svingende linjer blev skåret ind langs siderne.
Agterstævnen blev fremstillet på samme måde.
Så snart stævnene var færdige, var det tid til at strække kølen. Da de byggede den samme båd igen, var beddingen allerede på plads og det krævede ikke så meget arbejde at få det hele klar. Kølen blev strakt i slutning af juni, og nogle vægte, og efterfølgende sten, var lagt på kølen, for at presse den tilbage til den rigtige facon. Kølen skulle presses 3 cm ned i alt, da den også havde hævet sig ekstra 1,5 cm, efter den blev hugget ud.
Rejsning af stævne
Køl og stævne blev samlet ved skråskar. Det tager tid at få det hele på plads, så de blev midlertidigt sat på plads mens de sidste justeringer blev lavet.
Så snart bådebyggerne var tilfredse, blev et lag tjæret uld placeret i landet i skråskaret, og samlingen blev fastgjort med tre jernnagler og en trænagle.
Så snart stævnene var rejst, kunne bådebyggerne koncentrere sig om at nå den næste fase: Fremstilling af planker. Kølen fik lov at ligge med sine sten lidt endnu.
